Dagen startede som alle andre dage i Cheke Chea med at alle fik uji (vælling) og derefter tænderbørstning, de nye børn fik hver en tandbørste, som de kunne tage med hjem og forhåbentlig bruge flittigt hver dag. Da børnene fik fortalt historien om David og Goliat gik Sophie, 3 af de unge, som vi havde fået med som hjælpere, og jeg over på Primary-skolen for at forberede dagens lege. Vi skulle flyve med drage, lege med LEGO, spille fodbold og lege forskellige andre lege som Banke Banke Bøf, Lille Hund, hvem har taget dit kødben osv.
Børnene blev delt i hold af ca. 10 børn og så sendt rundt til de forskellige poster, desværre gik der ikke lang tid inden der gik kludder i systemet, da ikke alle af os lærere havde overblik over rokeringen, da det var svært at se, hvilken gruppe de forskellige børn var i, og da man ikke kendte alle hovederne, opdagede man ikke hvis nogle af børnene kom til din post flere gang. Til sidst var alle børn fordelt mellem at lege med LEGO og flyve med drage, hvilket nok også er det, de fleste ikke har prøvet så mange gange før. Det var en noget hård dag for os lærere, da 60 4-6 årige er en ordentlig mundfuld at holde styr på, men alle børnene så ud til at have det rigtig sjovt, og det var jo meningen med det hele!!!
Skrevet 11.7.2011
Ingen kommentarer:
Send en kommentar