fredag den 15. juli 2011

I’m coming home, I’m coming home, tell the world I’m coming home…

Tænk at der er gået næsten 5 måneder, siden jeg for første gang så Afrikas røde jord og gjorde bekendtskab med Tanzania. Det er nu blevet tid til at bryde op og drage hjemad igen. Jeg følges med Sophie helt fra Kipili, vores rejseplan ser således ud:
15.7 Vi forlader Kipili, så er det virkelig farvel for denne gang, svært at vide om jeg nogensinde skal gense denne dejlige plet!! Bus til Sumbawanga fra Katongolo (6 km fra Kipili) kl. 8.15. Knud er på evangelisationstur så vi har fået John fra mobilklinikken til at køre os og vores store tasker til bussen. Vi vil lave nu-siger-vi-farvel-middag til nogle af Knuds elever inde i Sumbawanga.
16.7 Kl. 8.00 tager vi bussen til Mbeya. Vi påbegynder vores sidste bustur på grus i meget lang tid, efter 3 timers kørsel kommer der asfalt og det holder ved helt til Dar. Efter planen ankommer vi til Mbeya om eftermiddagen. Overnatte på New Millenium, som ligger lige ved busstationen.
17.7 Bustur til Dar. Tur på min. 14 timer. 
18.-19.7  Vi bor på Soma Biblia i Dar Es Salaam. Vores sidste shillings skal fyres af på diverse markeder. Måske en tur til stranden! Sophie og jeg får selskab af Therese og Anne Sofie, som har været på Zanzibar. Vi fire piger tager turen hjem til DK sammen.
20.7 Fly fra Dar kl. 8.45
         Lander i Heathrow kl. 16.35
         Fly til Kastrup 19.05
         Kl. 21.55 sætter jeg mine fødder på dansk jord igen!!! Bliver nu godt at komme hjem til dem, 
         jeg holder allermest af. Bliver hentet i lufthavnen ;)

TANGAZO: Alle Kipilis børn i alderen 4-6 år kom og leg!!! Hilsen Cheke Chea…

Fredag den 8.7 slog vi i Cheke Chea dørene op for alle byens børn i alderen 4-6 år. Vi holdte åben hus, og der kom 62 børn alt i alt, hvilket er ca. det dobbelte af, hvad der plejer at være.
Dagen startede som alle andre dage i Cheke Chea med at alle fik uji (vælling) og derefter tænderbørstning, de nye børn fik hver en tandbørste, som de kunne tage med hjem og forhåbentlig bruge flittigt hver dag. Da børnene fik fortalt historien om David og Goliat gik Sophie, 3 af de unge, som vi havde fået med som hjælpere, og jeg over på Primary-skolen for at forberede dagens lege. Vi skulle flyve med drage, lege med LEGO, spille fodbold og lege forskellige andre lege som Banke Banke Bøf, Lille Hund, hvem har taget dit kødben osv.
Børnene blev delt i hold af ca. 10 børn og så sendt rundt til de forskellige poster, desværre gik der ikke lang tid inden der gik kludder i systemet, da ikke alle af os lærere havde overblik over rokeringen, da det var svært at se, hvilken gruppe de forskellige børn var i, og da man ikke kendte alle hovederne, opdagede man ikke hvis nogle af børnene kom til din post flere gang. Til sidst var alle børn fordelt mellem at lege med LEGO og flyve med drage, hvilket nok også er det, de fleste ikke har prøvet så mange gange før. Det var en noget hård dag for os lærere, da 60 4-6 årige  er en ordentlig mundfuld at holde styr på, men alle børnene så ud til at have det rigtig sjovt, og det var jo meningen med det hele!!!   
Skrevet 11.7.2011