mandag den 4. april 2011

CL-fodbold på programmet

I denne uge har vi vendt tankerne lidt ekstra hjem eller nok rettere mod Standford Bridge, da vi (især Jan) godt kunne tænke os at følge med i, om FCK ville bevise, at miraklernes tid ikke er omme, og sikre sig videre deltagelse i turneringen over dem alle.
Det var kommet os for øre, at der fandtes et sted her i landsbyen, hvor man samles for at se fodbold. Jan var dog lidt utålmodig og kunne ikke vente på, at vi piger fik spurgt os frem blandt byens unge, så han lavede en aftale med folkene på en fin lodge ejet af et sydafrikansk par, der ligger på den anden side af bjerget (der hvor vi plejer at bade), om at komme tirsdag aften ved 22tiden, for at der var god tid til at lede efter den rigtige kanal inden kampstart 22.45, han havde endda fået lov til at låne Knuds bil, så vi ikke skulle tage turen hjem midt om natten på gåben. Sophie og jeg var dog mere interesseret i at se kampen her i landsbyen, da vi fandt tanken, om at se CL-fodbold med dansk deltagelse i en lerhytte langt ude i Vesttanzania, yderst morsom, så vi spurgte os lidt frem, men var ikke heldige! Vi måtte altså tage imod Jans mere civiliserede tilbud!
Tirsdag eftermiddag havde vi været på stranden og på vejen hjem over bjerget fik vi følgeskab af nogle fyrer, som arbejder på lodgen. De spurgte, om vi boede oppe hos Knud for så havde de en dårlig besked til os, da de ikke kunne få deres fjernsyn til at virke, så det var altså ikke muligt for os at se fodbold der om aftenen!!! Nå, hvad kunne vi så gøre!! Vi spurgte dem, om de vidste hvor i landsbyen, vi kunne se kamp, og en af dem fulgte os hen til et hus (der Sophie og jeg tidligere havde været inde og spørge), og fik nu positivt tilsagn (det hjalp nok med en swahili-tolk), juhuu.
Efter aftensmad bankede en fyr på Knuds dør og ville gerne høre, om det var rigtigt, at vi gerne ville se Chelsea-kampen om aftenen, for så ville han da lige oplyse os om, at det først var næste dag Chelsea skulle spille!!! Folk i byen er meget opmærksomme på hvad der sker på ”bjerget”/Knuds grund, hvor de hvide bor, og denne gang var det jo bare heldigt!!!!
…Onsdag aften kl. 23.30 begav vi os ned for at se fodbold, og blev vist ind i et rum, hvor der er et fjernsyn tændt (strømmen er leveret af generator og det nogenlunde signal, fra en kæmpe parabol de havde på gårdspladen). Hurra nu skulle det nok lykkes! Foruden os inde i stuen, var der også nogle, der sad uden for vinduet og kiggede ind, vi fandt aldrig rigtig ud af om det var pladserne til halv pris (vi der var inde i stuen betalte 200 shilling (under 1kr)), eller hvorfor nogle skulle være derude! Vi forstod ikke meget af TV-optakten til kampen, da det foregik på swahili, men vi synes det var lidt foruroligende, at de ikke nævnte Chelsea eller FCK en eneste gang…dette skulle vise sig at skyldes, at de på dette program først ville vise kampen mellem Real Madrid og Lyon for derefter at vise Chealse-FCK, det lød altså til at blive en laaaaaang nat!
Jeg holdte kun til den første kamp (som faktisk var en underholdende og velspillet kamp med 3 mål til Real M.), så omkring kl. 1 gik jeg i seng. Lise og Jan ville blive og  se den kamp vi var kommet efter!! men inden jeg var nået til køjs, kom de og sagde, at de alligevel ikke vidste vores kamp!!!
Hele vores fodboldeventyr endte med at jeg skrev hjem til brormand Thomas og spurgte efter resultatet (0-0 og FCK er ude af CL).
Skrevet 17.3.11 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar