Lørdag aften viste Knud Jesus-film for alle interesserede i Kipili. Der var blevet sat et stort lærred op på en åben plads i landsbyen og så sad folk på jorden, trappetrin osv., og der var mødt rigtig mange op, 200 tror jeg! Jeg sad sammen med nogle af pigerne fra Kipili Secondary School, som også havde været med til påskelejren (Knud betaler skolegang for nogle af dem og de bor i værelser på Knuds grund). En af de mindste piger (lillesøster til en af Knuds elever) spurgte mig, om hun måtte sidde oppe ved mig, og det måtte hun selvfølgelig. Det føltes bare så godt og meningsfyldt at sidde sammen med disse dejlige piger, som ikke kan meget engelsk, så jeg må prøve mig frem med swahili samt kram og håndtryk og smil, med armene om denne lille pige og se jesus-film sammen med disse mange afrikaner i en landsby, jeg er kommet til at holde rigtig meget af. Det var også rigtig dejligt at se Knud i aktion på ægte missionærvis (meget af Knuds tid går med at tale med folk, som er kommet for at bede om hans hjælp, men det går jo let ubemærket til).
Skrevet 26/4 2011
Ingen kommentarer:
Send en kommentar