Jeg har allerede besøgt en række landsbyer langs Tanganyikasøen! Hver landsby som Mobilklinikken (PHC) samarbejder med har en Village Health Committee (VHC), som skal fortsætte/stå for arbejdet ang. landsbyens sundhed mellem PHCs besøg (4xårligt). Når vi besøger landsbyerne er møde med VHC fast programpunkt, hvor der diskuteres, hvad der er sket siden PHCs sidste besøg, ”ikke ret meget” er desværre det mest generelle indtryk, men Rom blev ikke bygget på en dag, så PHC kæmper videre med at motivere VHCerne, og der er landsbyer, hvor det kører godt, og vi må se om erfaringer derfra ikke kan overføres til andre, forhåbentligt!!!
Besøg på landsbyens Primary School (1-7kl) er ofte også et programpunkt. For tiden står den på undervisning om forebyggelse af diare og malaria, vi er begyndt at bruge lidt drama! Derefter optælling af elever med/uden sko (lukkede sko forebygger at de for ormeinfektion fra latrinerne), itugåede uniformer (ideen med uniform er jo at man ikke kan se hvilke kår børnene kommer fra, den er jo røget når uniformerne hænger i laser). Derefter tilser vi tilstand på skolens latriner og om ”vaske-hænder-spanden”, som PHC har udleveret er på sin plads i skolegården, fuld af vand og om der er sæbe, samt om skolens område er pænt og ryddeligt.
Nogle gange har holder PHC også et infomøde, hvor hele landsbyen er inviteret.
Hvis den læge, der er tilknyttet PHC er med os på tur og landsbyerne ikke har deres egen klinik, åbner vi for konsultation. Lægerne hernede rører ikke meget ved deres patienter, og (næsten) alle får en form for medicin med hjem, mange mange piller ryger over disken, her er ikke restriktivt antibiotika forbrug!!! Men det skal også siges, at det er nogle grimme sårinfektioner de kan få. Medicinen kan de købe hos PHC (medbragt i to kufferter) til indkøbspris. Mange af landsbyerne har flere timers gåtur til en klinik (oftest uden læge) når mobilklinikken ikke er der. I nogle af landsbyerne har der været en kæmpe rad af patienter, der flokkes foran ”klinikken”, det kan godt være lidt overvældende. Jeg har hjulpet med at registrere patienterne + hvilket medicin de har fået ordineret, der er lidt at holde styr på, især da læger hernede bestemt ikke har en pænere håndskrift end i Danmark! Hvis det er muligt sejler vi nogle af patienter til Kirando, hvor der er et Health Center (sygehus), så på vej hjem har vi evt. en hel ”ambulance”-båd på slæb.
Mine opgaver er ikke helt umiddelbare, men det bliver lidt konsulent/observatør, undervisning af teamets medlemmer i PC-brug, rapportrenskrivning, Knuds øjne i projektet, dokumentation til Danida, der støtter projektet foreløbig til året ud, men forhåbentlig ser de forsat en ide med projektet og sender penge til de næste år også.
Som hvid tager noget fokus når jeg er med på tur, og der bliver taget ret meget hensyn til mig, men sådan er det vist bare. Jeg er også nået hæmmet af ikke at kunne sproget, da det er svært aktivt at tage del i undervisningen, men sådan er det jo nu engang, jeg bliver jo ikke flydende på kiswahili på de måneder jeg skal være her- selvom de siger jeg skal skynde mig at få lært noget sprog.
Skrevet 22.3.11
 |
| Undervisning af en hel landsby |
 |
| Børnene er vilde med at havde besøg af mobilklinikken |
 |
| Sophie og jeg renser sår på nogle de unge hjemme i Kipili |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar